Firma gør cigaretter billigere: Kræftens Bekæmpelse kalder det "uetisk"
Prisen på cigaretter skal op. Sådan har det lydt fra organisationer som Kræftens Bekæmpelse i årevis. Men cigaretfirmaet Philip Morris har gjort det præcist modsatte.
De har sat prisen ned på en pakke Marlboro med 2,50 kroner. Før kostede det 41,50 kroner pr pakke, men nu skal forbrugeren kun slippe 39 kroner.
Et fald der sker, fordi firmaet er i konkurrence med andre mærker på markedet, for eksempel Prince og Camel, fortæller kommunikationschef ved Philip Morris Thomas Aarestrup Jepsen til DR P4 Østjylland.
- Prisen på en pakke cigaretter er baseret på konkurrencen på et marked. Selvom tobak uden sammenligning er et specielt produkt på grund af de sundhedsrisici, der er forbundet med det, så er det stadigvæk tale om et produkt, der skal operere på et marked, siger han.
Hos Kræftens Bekæmpelse er man ikke glad for, at prisen på cigaretter falder. Projektchef Niels Them Kjær kalder prisnedsættelsen for en uetisk reklame for cigaretfirmaet.
- Der er begrænsninger på, hvordan man kan reklamere for cigaretter. Men en af de ting, man stadig kan gøre, det er at ændre prisen. Så når Philip Morris sætter prisen ned, så er det for at få flere kunder. Jeg synes, at det er meget uetisk at gøre reklame for cigaretter og tobak, fordi der er så mange af dem, der bruger produkterne, der får kræft efterfølgende, siger han til DR P4 Østjylland.
Og prisen er netop helt central over for yngre rygere, mener han.
- Børn og unge er rigtigt prisfølsomme. Så hvis man satte prisen op til det dobbelte, så vil der simpelthen være færre børn og unge, der ryger og får kræft i fremtiden, siger Niels Them Kjær.
Cigaretfirmaet Phillip Morris understreger, at de blot handler på markedet på samme måde som alle andre firmaer. Men kommunikationschef Thomas Aarestrup Jepsen er enig i, at prisfaldet er et etisk dilemma, som det er op til politikerne at vurdere.
- Man vil typisk diskutere, om prisen på en pakke cigaretter skal stige. Men i virkeligheden er det mere præcist at diskutere, hvad afgiften på en pakke cigaretter bør være. For det vil helt naturligt skubbe prisniveauet op, siger Thomas Aarestrup Jepsen.
Hos Kræftens Bekæmpelse er man slet ikke i tvivl: Det er forbrugerne, der betaler prisen, hvad enten det handler om dyrere cigaretter eller kræft.
Organisationen ønsker derfor, at man følger den norske model og hæver afgifterne, fortæller projektchef Niels Them Kjær.
- Hvis jeg skulle bestemme, så skulle en pakke cigaretter koste cirka 100 kroner ligesom i Norge. Så ville der være færre børn og unge, der begyndte at ryge. Og færre der fik kræft i fremtiden.
På gaden i Aarhus er der også uenighed om, om lavere priser vil gøre en forskel.
Den 34-årige aarhusianer Jonathan Langelund har røget i godt 10 år, og for ham spiller prisen på en pakke cigaretter ind på hans indkøb.
- Det betyder rigtig meget. I forvejen er det en dyr luksus at have, så det er da noget, jeg tænker meget over, siger han til DR P4 Østjylland.
For efterlønneren Judy Bjerregård på 63 år betyder prisen slet ingenting. Hun køber cigaretter efter smagen.
- Jeg ruller selv, men hvis jeg køber, er det et bestemt mærke, der hedder Camel, og der er prisen underordnet, for det er dem, der smager bedst, lyder det.
En situation, som 52-årige Preben Gibskov også kan genkende sig selv i.
- 2,50 kroner gør ingen stor forskel. Det er smagen, det handler om, jo - at det er noget ordentligt tobak, siger han.
Men Venstres politiske ordfører Britt Bager er ikke klar til at hæve afgifterne på tobak.
- Vi er gået til valg på et skatte- og afgiftsstop. Og det gælder hele vejen over paletten, også på rygning. Selvom det umiddelbart kan virke som en tåbelig dørstopper, så er det et princip, der har været meget grundlæggende i vores politik, siger Britt Bager til DR P4 Østjylland.
- Vi må så tage op, om det er tid til at bryde det princip, og lige nu har vi altså vurderet, at det er så grundlæggende, at det gør vi ikke. Heller ikke på det her område.
Men Britt Bager åbner for, at Venstres holdning kan flyttes efter et valg.
- Det kan godt være, at man frem mod en ny valgkamp skal overveje en anden strategi, hvor man siger, at skatte- og afgiftsstoppet gælder, når det giver mening. Men at der er situationer, blandt andet når det gælder befolkningens sundhed, hvor vi bliver nødt til at tilsidesætte det.